-
Danske aktier sætter kursen mod fjerde dag i træk med plus
Источник: BDK Finans / 15 апр 2025 03:15:06 America/New_York
Det danske C25-aktieindeks stiger tirsdag 1,7 procent, fem minutter efter at børsen er åbnet. Hvis stigningen holder til klokken 17, vil det være fjerde dag i træk med plus til indekset. Transportselskabet DSV, rederiet Mærsk og energiselskabet Ørsted er nogle af dem, som har fået den bedste start på dagen. Aktiemarkederne har bølget frem og tilbage de seneste to uger, i takt med at den amerikanske præsident, Donald Trump, er kommet med skiftende meldinger om told. Det sendte først mange markeder - heriblandt det danske - langt ned, inden stemningen vendte i slutningen af sidste uge. Her satte præsidenten sine toldplaner delvist i bero. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/danske-aktier-saetter-kursen-mod-fjerde-dag-i-traek-med-plus